Glemt password!

Indtast din email:


Vi sender dit password til din email om et øjeblik.



Fortryd >

Afdelinger:
Boligen · Haven · Delikatesser · Køkkenet · Entré & garderobe · Lyd & teknik · Accessories · Kreativitet - DIY · Jul ·

Skal du i gang med at male med Kalklitirs fantastiske kalkmaling?

Kalklitir

Du skal nu i gang med at arbejde med en maling, som adskiller sig fra det meste andet, du har prøvet før.

Der er tale om den lækreste maling, du kan forestille dig.

Ja, man kan faktisk næsten ikke vente med at udfolde sig, når man får fingrene i sådan en smuk pose kalkmaling.

Og du kan male både oven på tapet, beton, malede vægge og træ. Malingen er dog ikke egnet til gulve og udendørs brug, da den ikke er hård nok til dette.

Kalkmalingen fra Kalklitir er et anderledes levende produkt end den maling, du ellers kender. Det vil derfor få et mere unikt udtryk – og kan variere i udtryk alt efter den overflade, som du påfører malingen.

Det er netop det, der er skønt.

Og du skal da heller ikke være alt for fintfølende, når du påfører malingen. Kalklitir anbefaler nemlig, at du påfører malingen med pensel i stedet for rulle. Og du skal bare give den gas.

Lidt ujævne penselstrøg gør bare det hele endnu mere lækkert – og der findes endda 2 metoder at gøre det med (se nedenfor).
Du skal derfor også regne med, at farven kan variere en lille smule fra det, du ser her på skærmen.

Det har at gøre med, hvordan din skærm er indstillet. Men den kan også variere i forhold til det, du maler på – og måden, du påfører det på.

Vi anbefaler selvfølgelig, at du laver en lille prøve.

Helt naturlig og miljøvenlig maling

Kalklitir

Malingen består kun af kalk og pigmenter. Vand tilsætter du selv.

Du får dermed en meget miljøvenlig maling, som tillader væggen at ånde – og reducerer risikoen for dannelse af mug og skimmel meget.

Sådan maler du

Kalklitir

Jeg har samlet alle de informationer, jeg har om malingen her i denne artikel. Det kan godt virke lidt overvældende. Men det er faktisk helt utroligt nemt – og har du først malet en lille væg første gang, så kan du det.

Inden du går i gang med at male med Kalklitirs maling skal du sørge for, at det, du ønsker at male, er tørt og rent. Det betyder, at du skal rense det af, hvis det er fedtet – eller du skal bruge en primer, hvis overfladen er vandafvisende. Der er en simpel test til dette (se nedenfor). Kalklitir anbefaler også handsker.


Skal vi ikke starte med lidt inspiration til, hvordan du kan male?

De to videoer herunder viser dig, hvordan du påfører Kalklitir med henholdsvis op-og-ned bevæghelser og med krydsbevægelser.
Det kan give dig lidt inspiration og instruktion til, hvordan du kan opnår det resultat, som du ønsker.



Du kan bruge malingen på mange overflader

Kalklitir

Den miljøvenlige maling kan du bruge mange steder – på mur, på tapet, beton, malede vægge og træ.


Dog skal du være opmærksom på, at malingen ikke vil binde på vandafvisende overflader.

Her skal du bruge en akrylgrunder.

Det kan bare godt være lidt svært at regne ud, hvornår du skal bruge sådan en akrylgrunder, ikke? Som en tommelfingerregel kan du forsøge at komme lidt vand på det, du gerne vil male. Hvis du oplever, at malingen preller af, så skal du bruge en akrylgrunder.

Nu tænker du måske, at malingen så kan dække strukturtapeter? Lad os sige savsmuldstapet?

Det kan det godt – men strukturen forsvinder ikke. Jeg har prøvet det – og her synes jeg ikke, at du får valuta for pengene. Men hvis du spartler væggen med en billig spartel – og gerne lidt groft – og SÅ påfører Kalklitir-malingen. Så bliver det temmelig fantastisk.

Omkring det at bruge Kalklitir på tapeter siger Kalklitir selv, at der ikke er noget enkelt svar. Men jeg kan give dig et par råd med på vejen:

  • Tjek, at tapetet sidder godt fast – og at limen ikke er vandopløselig (brug her en primer)

  • Hvis tapetet har struktur, vil Kalklitir ikke skjule strukturen – det kan endda være, at den bliver helt tydelig (jeg anbefaler ikke Kalklitir til strukturtapeter som f.eks. savsmuldstapet).

Kalklitir

Kalklitir anbefaler, at du maler et område 2 gange for at få det smukkeste resultat.

Det kommer an på underlaget, om du skal male en eller 2 gange. Maler du f.eks. ovenpå Kalklitir, kan du oftest nøjes med en gang, med mindre du skifter farve fra lys til mørk.

Kalklitir oplyser, at 1 pose dækker 15-20 kvadratmeter en gang. Så skal du male 2 gange skal du altså dividere dette med to.

Og det skal være med pensel for det smukkeste resultat. Der findes nogle helt fantastiske pensler fra Kalklitir, som vi også fører, hvis du vil gå all-in – se her.


Praktiske oplysninger

  • Når du har blandet malingen, kan den holde sig i et år i en lufttæt beholder.

  • Hvis malingen har stået længe, er det vigtigt, at du rører den godt op – og måske også tilføjer en smule vand, så du får en god konsistens.

  • Det tager cirka 2-6 timer for en kalkmaling at blive så tør, at du kan røre den – og omkring 72 timer, inden vanden er fordampet. Du må ikke genbehandle væggen, før den er helt tør.

  • Det er meget vigtigt, at der ikke kommer vand i berøring med den nymalede væg i de første 72 timer, da det kan give hvide pletter på overfladen.

  • Kalkmaling ser meget mørkere ud, når den er våd end når den tørrer op.

  • Når malingen er ny og ikke gennemhærdet kan den smitte af på møbler og tøj – specielt de mørkere farver. Det vil være afhængigt af rummets temperatur, hvornår malingen er helt gennemhærdet. Men det holder op.

  • Hvis du gerne vil rengøre overfladen, må du ikke gøre dette med en våd klud, da det kan opløse overfladen. Hvis du f.eks. bruger Kalklitirs kalkmaling på et møbel og det skal kunne aftørres, anbefales det at behandle med en lak. Dette kan dog tidligst ske efter 72 timer.

  • Skulle der ske skade på en behandlet overflade er det som regel nemt og hurtigt at friske op med et nyt lag – og så behøver du kun at bruge et lag.

  • Ønsker du at skifte farvetone – og er væggen allerede behandlet med Kalklitir kan du gøre det direkte uden forberedelser.

Data/Safety Sheet – klik her (pdf-fil).
Technical Data Sheet – klik her (pdf-fil).

 

 


Indhold:

Artikler
Læs artikler og få inspirration til indretning af din bolig og ideer til det gode, afslappede liv.


Brands
I Nordhjem finder du et stort udvalg af boligindretning og livsstilsprodukter fra førende brands.

Kontakt
PROFIL
HANDELSBETINGELSER
COOKIE POLITIK
AFMELDING AF NYHEDSBREV
Lager og forsendelse:
Webpakkeriet
Att. Nordhjem
Vejlevej 15, Ølholm
DK-7160 Tørring
Kontor:
Nordhjem
Præstegårdsmarken 1, Nim
8740 Brædstrup
Tel.: +45 7567 1308
kundeservice@nordhjem.dk
CVR.nr.: 3194 1881

Følg os på vores Facebookside: facebook.com/nordhjem



Nordhjem er medlem af FDIH
- Foreningen for Dansk Internethandel


SITEMAP
EU klageportal: ODR